Lær at sælge dig selv

Kurser for virksomheder

Under dette intensive jobkursus vil kandidaterne blive præsenteret for en række værktøjer, der gør dem i stand til at søge et job.

Kurset vil fokusere på følgende tre trin:

Hvad siger dit CV om dig?

I løbet af dagen vil kandidaterne få indsigt i, hvad arbejdsgivere leder efter i et CV. De lærer, hvordan de skal prioritere deres egne erfaringer, så de sælger dem bedst muligt. Og så får de en række værktøjer til, hvordan selv ubetydelige interesser kan være med til at skille dem ud fra mængden.

Sådan laver du en personlig ansøgning

I denne session får kandidaterne nogle værktøjer til, hvordan de skaber en rød tråd igennem deres ansøgning, så den dels spiller sammen med deres CV og dels opfordrer til en personlig samtale. De lærer, hvad deres kommende arbejdsgiver leder efter i en ansøgning. Og så får de nogle simple tricks, der gør, at deres ansøgning skiller sig ud fra mængden.

Sådan overbeviser du til 1. samtale (inkl. case)

Her lærer kandidaterne at skære igennem ved den første samtale. De får præsenteret en række eksempler og konkrete værktøjer, der giver inspiration til, hvad en god samtale skal indeholde. Desuden vil der blive afholdt en live -session, der skal illustrere en samtale. Efterfølgende skal kandidaterne eksaminere hinanden.

Kurset varer 5 timer og inkluderer råd og vejledning om jobsøgning, samt tid til spørgsmål.

For op til 15 deltagere.

Pris: Kontakt for tilbud + transport og forplejning